OM W&D


Vi er en hundebørnehave der bygger på kærlighed til hunde, og tilbyder oplevelser, træning og social udvikling af din hund

Det skal være en god oplevelse for alle og noget hundene glæder sig til, når vi er nede på den knap 1ha store mark lige uden for Roskilde.

Vi lægger stor vægt på at familierne der sender deres skønne hund afsted med mig, er helt trygge og får en hund hjem der er velstimuleret, træt og glad, efter 2 1/2 - 3 timers leg og træning i naturen og i alt slags vejr.


Jeg henter hunden hjemme hos familierne om morgenen og afleverrer igen om eftermiddagen, om man er hjemme eller ej.


Jeg har en klar vision i forhold til at omgås hunde. Det skal altid foregå i gensidig respekt. Hunde er meget forskellige, som vi mennesker også er det. Derfor skal de også behandles forskelligt.

Hunde skal kunne mærke min kærlighed og jeg ved jeg får det samme igen. De skal heller aldrig være i tvivl om, at det er mig der bestemmer.

Hvor opdragelsen foregår respektfuldt og dialogbaseret på hundens præmisser.

Når jeg lufter din hund skal den stimuleres, så den får det optimale ud af turen, og du skal komme hjem til en glad og velstimuleret hund.

Luftningerne vil forgå sammen med andre hunde, som den bliver matchet med og altid i omgivelser, der giver mulighed for at få brændt noget energi af og få nødvendige stimuli, med respekt for ikke at overstimulere din hund.

MIN HISTORIE

Jeg hedder Per Bruun Andersen, er 56 år gammel. Jeg er gift med Annette. Vi har 2 døtre på 25 og 28 år.

Jeg bor i Gentofte, hvor jeg har boet hele mit liv.
Jeg baserer min hverdag på humor og kærlighed, og jeg er et roligt gemyt der smitter på både mennesker og dyr.


Jeg har beskæftiget mig med utrolig mange ting, men fortrinsvis inden for salg og sygeplejen. Senest har jeg været medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte ind til 2022.


Jeg holder utrolig meget af naturen og dyrene, og som regel er det gensidigt. Dog er det hunde som er tættest på mit hjerte.

Vi bliver også beskidte



Når vi er ude i al slags vejr, vil hundene blive våde og beskidte.

De er heldigvis ligeglade med vejret, for det meste, og elsker at lege i mudder. Nogle har overtøj på, så det gør ikke så meget.

Hundene kommer ind i en bil, hvor der er varme og frisk luft. 


Når vi kommer hjem til ejerne og jeg har nøgle, tørrer jeg hundene med det håndklæde der ligger klar, så de er nogenlunde snavsfrie og tørre, når de begiver sig rundt i hjemmet.

Jeg startede Walk & Dog september 2021 fordi jeg kan se der er et stort behov for at hjælpe familier som har en hund alene hjemme.

Jeg mener jeg kan tilbyde hundene en dejlig tur til min mark i Lejre, og give dem en dag med den rette stimulation, leg og træning, så de et trætte når de kommer hjem, og uden at være overstimuleret.

Hundene får nogle vigtige sociale færdigheder blandt alle de andre hunde, som er meget forskellige i både størrelse, race og adfærd, hvilket jeg mener er utrolig sundt for alle mine børnehavemedlemmer.

 

Jeg er temmelig godt klædt på, da jeg er blevet trænet af nogle af de mest garvede kolleger i både omgangen og træningen med hunde og har ved siden af, studeret hunde psykologi og adfærd gennem litteraturen.

Opstart i Børnehaven



Når Din hund skal starte op, holder vi et møde hos Jer, hvor I og ikke mindst Jeres hund ser mig an. I kan her fortælle mig om jeres skønne hund, hvad jeg evt. skal være opmærksom på i forhold til vaner, udfordringer, forhold ved afhentning og aflevering mm.

Jeg får her lejlighed til at svare på spørgsmål, fortælle om dagligdagen, og uddybe mine vilkår og ikke mindst fornemme, om Jeres hund passer ind på holdet og hvilken dag der evt passer bedst for både Jer og for holdet.


Dernæst vil jeres guldklump komme med på en prøve dag.

Det vil altid være en prøve at starte op, og nogle gange skal der flere dage til at finde ud af om hunden går glæde af børnehaven. 

Jeg vil til stadighed være ærlig overfor Jer om hvordan det går der ude og i bilen frem og tilbage.


Daglidagen skal helst være et tillidsbaseret samarbejde, derfor vil jeg ha' en øget kontakt med Jer, ind til det hele kører.


Det vigtigste for mig er, at jeres hund får mest muigt udbytte af dagen, og i kan fornemme, at der kommer en glad og træt hund hjem.